Pandaemonium
af A. Silvestri

 

 

 

 

 

 

 

"Hold da helt kæft", sagde han højt.
"Hvad?", spurgte Daniel. Benjamin sagde ikke noget men pegede blot ud af vinduet. Daniel drejede hovedet og fulgte drengens finger.
Langt, langt ude over det flade landskab kunne han se en stor plamage, der sløvt rykkede tættere på.

"Rasmus, kig lige", sagde han lavt. I et par sekunder var der ingen der sagde noget. Så nærmest hviskede Rasmus.
"Er det der hvad, jeg tror, det er?" De andre nikkede langsomt.
"Zombier. En hel hær af dem", sagde Daniel.
De kunne ikke rive deres blikke væk fra den enorme, bølgende masse, der langsomt, men sikkert, slimede sig nærmere.

"Hvor fanden kommer de alle sammen fra?", spurgte Daniel med dirrende stemme. "Sydfra", svarede Rasmus uden at fjerne blikket fra synet.
"Et eller andet må have fået dem til at gå herop".


Et sted i København begynder virkeligheden at skride i sømmene.
Fluer i græshoppestore sværme torpederer folk og skaber kaos.
Ondskaben kommer til verden i en lejlighed på Nørrebro. Presset ud af menneskekød. Mast til ukendelighed under fluesværme genopstår mennesker nu fra de døde.

Den makabre kamp for overlevelse begynder, og den er dømt ulige fra starten af. For hvordan overlever man når flænsende og hjernedøde zombier pludselig er i overtal i en millionby? En lille gruppe overlevende forskanser sig et sted i Danmark og tager kampen op mod ondskaben. Spørgsmålet er blot, om overlevelse overhovedet er mulig, når zombiehæren glubsk nærmer sig